Sammenligning af filterenheder for artsspecifik overvågning af miljø-DNA i marine vandprøver

Summary

Med over seks års overvågning af miljø-DNA fra ikke-hjemmehørende arter i danske farvande, er der endnu ikke afprøvet forskellige filtertyper med forskellige membran- og porestørrelser. Det er muligt at andre filterenheder kan hjælpe til bedre overvågning af miljø-DNA. Få studier har fokuseret på at afprøve filterporestørrelser i forbindelse med detektion af miljø-DNA fra ikkehjemmehørende arter. Her afprøves ti forskellige filtertyper med forskellig porestørrelse og forskellig membrantyper. Filterenhederne afprøves på vand fra Øresundsakvariet i Helsingør. Alle filterprøver analyseres for miljø-DNA fra seks marine arter, på samme facon med samme ekstraktion og ensartet opsætning af digital droplet Polymerase Chain Reaction. Miljø-DNA fra både hjemmehørende og ikke-hjemmehørende arter analyseres i nærværende studie. De ’Sterivex’-filtre, der benyttes i det nuværende NOVANA-program, er indkapslet i en beskyttende plastikcylinder. Men der findes andre filtertyper med andre porestørrelser, der ikke er indkapslet i en plastikcylinder. De andre filtertyper, forøger arbejdstiden for filtrering, da de fordrer mere håndtering. Ud af de seks arter, der blev forsøgt detekteret, var det kun miljø-DNA fra torsk, der kunne pege på filtertypen med 3,0 µm porestørrelse som mere fordelagtig. Den største porestørrelse på 0,45 µm i ’Sterivex’-modellen, var ikke forskellig fra 0,22 µm ’Sterivex’-modellen. Det vil kræve flere prøver fra flere akvarier, at komme nærmere et bud på om andre filtertyper er mere fordelagtige for overvågning af miljø-DNA fra ikkehjemmehørende arter. Ud fra kun en enkelt art med mere miljø-DNA tilbageholdt på et 3,0 µm porestørrelse filter, kan nærværende ikke studie ikke konkludere om det kan svare sig at skifte filterenhed for indsamling i danske farvande.